QA/QC og projektdokumentation
Kvalitet og sporbarhed gennem hele projektet
Hos LMT Process Systems er kvalitetssikring og dokumentation en integreret del af projektgennemførelsen. Vi skaber overensstemmelse og sporbarhed hele vejen fra modtagelse af de første råmaterialer til den endelige aflevering af det færdige procesanlæg.
Har I brug for en stærk QA/QC-partner til jeres næste projekt?
Lad os drøfte jeres krav til kvalitetssikring, testprotokoller og dokumentation. Vi tilpasser vores indsats til jeres projektstruktur.
Kort om vores QA/QC & dokumentation
Komplet eller delvis løsning
Vi kan varetage den samlede QA/QC-pakke eller indgå som en specialiseret ressource i jeres eget kvalitetsteam.
Struktureret testforløb
Vi udarbejder protokoller samt planlægger og gennemfører både FAT (Factory Acceptance Test) og SAT (Site Acceptance Test).
Digital sporbarhed
Fuld elektronisk registrering af svejsninger, NDT-rapporter, 3.1-materialecertifikater og komponentspecifikationer.
Site Quality Plan (SQP)
Udarbejdelse og vedligeholdelse af projektspecifikke kvalitetsplaner, som definerer ansvar, kontrolaktiviteter, dokumentationskrav, inspektionspunkter og kvalitetssikring gennem projektets forskellige faser.
Modtagekontrol
Kontrol og registrering af materialer, komponenter og instrumenter ved modtagelse. Dette kan blandt andet omfatte kontrol mod specifikationer, certifikater, mærkning, materialekvalitet og øvrige projektspecifikke krav.
Elektronisk svejsedokumentation
Struktureret elektronisk registrering og sporbarhed af svejsearbejdet gennem projektet.
Dokumentationen kan blandt andet omfatte svejsenumre, svejser-ID, materialer, certifikater, WPS, svejserkvalifikationer, kontrolstatus og tilhørende NDT-dokumentation.
Det giver et løbende overblik over projektets svejsestatus og understøtter sporbarheden fra den enkelte svejsning til den endelige dokumentationspakke.
FAT – Factory Acceptance Test
Udarbejdelse af FAT-protokoller samt planlægning, koordinering og gennemførelse af Pre-FAT og FAT i samarbejde med kunden.
Efter gennemført test håndteres eventuelle kommentarer og observationer, og den endelige FAT-rapport udarbejdes til godkendelse.
SAT – Site Acceptance Test
Udarbejdelse og gennemførelse af SAT-protokoller efter installation på site.
Vi kan varetage koordinering af testaktiviteter, registrering og opfølgning på observationer og punches samt udarbejdelse af den afsluttende SAT-rapport.
NDT og tredjepartsinspektion
Planlægning og koordinering af NDT udført af kvalificeret tredjepart i henhold til projektets krav og specifikationer.
Afhængigt af projektet kan kontrollen blandt andet omfatte:
- VT – visuel kontrol
- PT – penetrantprøvning
- RT – radiografisk prøvning
- Andre projektspecifikke NDT-metoder
Vi koordinerer kontrolomfang, udførelse, rapportering og opfølgning med den valgte tredjepartsinspektør.
Dokumentation fra opstart til aflevering
God dokumentation skabes løbende gennem projektet – ikke først når installationen skal afleveres.
Ved at opbygge dokumentationen parallelt med produktion og montage skaber vi klar sammenhæng og sporbarhed mellem materialer, komponenter, svejsninger, inspektioner og gennemførte tests.
En projektspecifik dokumentationspakke kan blandt andet indeholde:
- Materiale- og komponentcertifikater
- Modtagekontrol
- Svejselister og svejsedokumentation
- WPS/WPQR
- Svejsercertifikater og kvalifikationer
- NDT-rapporter
- Inspektions- og kontrolskemaer
- FAT-protokoller og rapporter
- SAT-protokoller og rapporter
- Trykprøvningsdokumentation
- Punch- og close-out dokumentation
- As-built dokumentation
- Endelig handover-dokumentation
Dokumentationen kan struktureres og afleveres elektronisk i henhold til kundens dokumentstyringssystem og projektspecifikke krav.
Én samarbejdspartner – fra udførelse til handover
Ved at kombinere projektledelse, produktion, montage, QA/QC, test og dokumentation kan LMT Process Systems tage ansvar for komplette arbejdspakker frem for udelukkende at levere enkeltstående ressourcer.
Det skaber klare grænseflader, tydeligt ansvar og løbende kvalitetssikring gennem hele projektet – fra de første materialer modtages, til den færdige installation og dokumentation afleveres til kunden.